Olivers data viser et barn i rivende udvikling

Her er en beskrivelse af, hvordan Huset for inklusion arbejder med drengen Oliver. Vi blev kontaktet af Olivers forældre i november 2017, da de ønskede en bedre indsats til deres 5-årige dreng. Oliver er diagnosticeret med infantil autisme af moderat grad. Han er normalt begavet og en sød og imødekommende dreng.

På baggrund af vurderingen blev der lagt en række træningsprogrammer, der havde til formål at give Oliver de færdigheder, kan skal bruge for at kunne indgå i relationer og leg, dvs. primært, regelstyring og finmotorik. Det viste sig, at Oliver er i stand til at lære og udvikle sig hurtigt under de rette betingelser. Man taler om at “kickstarte barnets læringsmotor”. Det var hvad der skete for Oliver, og allerede efter en måneds indsats kunne familien se markante ændringer i hans adfærd. Den udvikling fortsatte og det peger på at Oliver kan starte i skole inkluderet i en almindelig skoleklasse.

Indledende vurdering

Oplæringen af Oliver startede 1. januar 2018. Inden opstarten på et forløb laver man altid en vurdering af alle barnets færdigheder – en baseline. Olivers udvikling blev kortlagt med kortlægningsværktøjet ”The Carolina Curriculum for preschoolers with special needs”. I dette værktøj er der omtrent 1000 forskellige færdigheder som børn fra 0 – 5 år skal have. Den giver et overblik over hvor barnet er i udviklingen på mange områder som selvhjælpsfærdigheder, legefærdigheder, kognitive færdigheder, selvregulering, selvperseption, motoriske færdigheder, kommunikative færdigheder mm.

Efter at have gennemført den indledende vurdering, kunne vi konstatere at Oliver på en række områder havde et funktionsniveau som en 3-årig. De laveste funktionsniveauer fandt vi ved de relationelle færdigheder, hvor han på enkelte punkter havde færdigheder som et 12 måneders barn. Hans brug af legetøj og evner i symbolsk leg var på niveau med en 2½-årig.

 

Organisering af indsatsen

Der er forsket meget i hvilken organisering af indsatsen, der giver de bedste resultater.

I Huset for inklusion arbejder vi ofte indenfor rammerne af Early Intensive Behavioural Intervention (EIBI), som er en metode, der baseres på en-til-en oplæring med en voksen – Discrete Trial Teaching (DTT) og derefter træning i naturlige omgiver med andre børn – Natural Environment Training (NET). EIBI havde sit gennembrud i et studie udgivet i 1987, hvor 47% af de deltagende børn kunne starte i skole uden støtte. Siden er resultaterne blevet eftervist og udviklet i utallige studier.

Oplæringen (eller træningen) varetages af pædagoger i en almindelig børnehave samt af forældre eller hjælpere hjemme i en til to timer hver dag. Hver uge samles teamet omkring barnet med en supervisor (uddannet ABA specialist), og alle træningsprogrammer demonstreres med barnet og revideres. Forskning viser, at man får de bedste resultater, hvis forældrene er en aktiv part af oplæringen af barnet og at supervisionen holdes ugentligt.

Udvalgte træningsprogrammer

I det nedenstående giver eksempler på konkrete træningsprogrammer, der er gennemført i de tre første måneder af oplæringen af Oliver.

Tegne

Da Oliver startede i børnehaven, tegnede han kun kruseduller og streger. De første to sessions kunne han ikke tegne efter det træner tegnede, selvom han forsøgte. Træner tegnede samtid som ham og viste hvordan det skulle tegnes. Kriteriet for mestring her er at det nogenlunde skal ligne det træner tegner. I 3. og 4. session begyndte det at ligne og det kom op på 60 % mestring når man så på alle forsøg i en session. D. 19.3 gik træner videre og viste Oliver en færdigtegnet tegning som han skulle kopiere – dette mestrede han i første session. Den 2.4 fik han 100% mestring på trin 3 hvor han skulle tegne noget aftalt efter fantasi uden forlæg. Der trænes ikke længere på at tegne, da han bruger dette i naturlige situationer sammen med de andre børn på stuen.

“Pege på” i bøger

Vi startede træningen med at pege på helt enkle ting i bøger. Oliver er rigtig glad for bøger og derfor har vi valgt disse som træningsmateriale til en del færdigheder. Man kan se at det var lidt vanskelig at pege på ting i starten af træningen (udfyldt cirkel, træner beder ham pege på forskellige ting i bøgerne som cyklen, drengen osv.), hvorefter procentvis mestring øger. Den 19. februar til supervisionen kunne han pege på 60% af alle de ting vi bad ham om at finde på billederne, en uge efter til næste supervision havde han haft 100% korrekte responser på 2 træningssessions. For at være sikre testede vi det et par gange til, men da data holdt sig høje gik vi videre til næste trin. Her kan man se vigtigheden af ugentlige justeringer i træningsprogrammerne. De næste fire trin i træningen blev hurtigt mestrede.

Svare på spørgsmål til bøger

Vi bruger også bøgerne til at træne sproglige færdigheder. Vi startede med at svare på enkle spørgsmål til bøgerne som ”hvad er det” med en pegeprompt (udfyldt cirkel). Efter 4 uger gik videre til at barnet skulle spørge os ”hvad er det” som blev mestret i første session (cirkel uden fyld). På trin tre skulle Oliver beskrive forskellige objekter i bøgerne. Disse punkter vises på y-aksen til højre. Som man kan se på de fyldte firkanter, starter han mede at kunne beskrive objekter med i gennemsnit 1 ord. Efter en uges træning kan han beskrive objekter med 2-3 ord. På trin 4 bliver spørgsmålene vanskeligere – det kan for eksempel være ”hvad laver drengen” eller ”hvorfor er klovnen ked af det”. Her starter Oliver med 0 % (tomme firkanter). Efter 1,5 uges træning er han oppe på 30 % og en måned efter dette trin påbegyndes mestres det. På trin 5 læser træner et lille stykke af en tekst højt og stiller derefter barnet et spørgsmål ud fra teksten, som han ikke kan finde svar på ved at se på billedet. Nu skal barnet udelukkende svare ud fra det der er læst op. Her starter han med 20 % mestring. I løbet af en uge har barnet 90% mestring. Specielt på de to sidste trin kan man se flotte læringskurver. (den gule og den blå stiplede tendenslinje).

Regelstyring

Regelstyring handler om at forstå det talte sprog og at kunne følge de verbale beskeder der bliver givet. Et eksempel på en regel fra træningen kan være ”når jeg blinker med øjnene skal du hoppe så højt du kan”. Her skal barnet både forstå hvad han skal gøre og hvornår han skal gøre – samt kunne vente med at gøre det til den specifikke situation opstår. Man starter med enkle beskeder og går over til vanskeligere beskeder – og sætter også længere ventetid ind fra reglen er givet og til den skal udføres. Som man kan se på grafen, er vi allerede i gang med at træne trin 7 i dette program. Første trin hvor træner giver en regel med to handlinger som f.eks. ”når jeg banker i bordet, skal du klappe” blev mestret før der var gået to uger af børnehaveopstarten. Trin to og tre blev også hurtig mestret (at man tager verbale stimuli med i reglerne og at barnet selv skal finde på regler). På trin fire giver man reglen og så sætter man lidt distrahering ind før reglen skal udføres – for eksempel kan man stille et spørgsmål eller bede barnet om at gøre noget andet meget kort – og derefter gives reglen. Der gik kun få dage (4 sessions) før dette var mestret. Derefter sætter man nogle distraktioner ind der minder meget om det der er specificeret i reglerne. Vi er nu på trin 7 i træningen hvor Oliver skal huske reglen i 30 sekunder, mens han laver noget andet.

Leg

Data på legetræningen er som før nævnt de vanskeligste at tage. Man kan dog på grafen over alligevel se en udvikling i antal minutter Oliver kan være med i en leg før han trækker sig (fyldte cirkler) som vises på højre y-akse. I begyndelsen af træningen i slutningen af februar kan han være med i få minutter. På to måneder stiger det til 20 minutter. Man kan også se en udvikling i hvor mange der kan være med i legen fra et andet barn til to og tre andre børn. Når pædagogen træner leg alene med Oliver, træner hun ofte nye lege som fangeleg, lege med duplo, magneter, forestillingsleg osv. Når der er andre børn med i legetræningen, foregår det enten på stuen eller i salen, hvor Oliver sammen med træner har stillet op til en leg og han går hen og spørger nogen andre om de har lyst til at være med til at lege med. Her generaliseres de legefærdigheder han har bygget sammen med træner. Træner sørger for at øve på at lege de lege som de andre børn også gerne vil lege. Der tages også data på andre verbale færdigheder under leg, men de ligger endnu så lavt at det ikke er af interesse at vise endnu. Disse forventes at stige fremadrettet, siden barnets sprog er blevet bedre gennem træningen.

Hvorfor udvikler Oliver sig så hurtigt

Olivers udvikling er et eksempel på hvor hurtigt et barn kan udvikle sig, når man tilrettelægger et intensivt oplæringsforløb med evidensbaserede metoder. Men man kan alligevel ikke lade være med at undre sig over hvorfor en 5-årig kan udvikle sig fra kun at kunne tegne kruseduller til at kunne tegne figurer efter fantasi efter to måneder eller fra at kunne deltage i en leg i kun få minutter til at kunne lege i over 20 minutter før han trækker sig.

Svaret findes blandt andet i den trinvise oplæring. Hvis man ikke kan regelstyres, så øver man sig ikke på at tegne, når den voksne lægger et papir foran en. Når man ikke kan tegne, er det svært at etablere et fællesskab med det tegnende barn, man sidder ved siden af, og når man ikke indgår i fællesskabet, kan man ikke udvikle sig sammen med den gruppe, man er en del af.

Inklusion af et barn giver med andre ord kun mening, hvis man har kompetencerne og ressourcerne til at give barnet de færdigheder, som er nødvendige for at kunne deltage i fællesskabet.

Bertil er en anden dreng i dag

En personlig historie skrevet af Bertils forældre. Bertil er i skrivende stund en veltilpas på dreng på 14 år, der lever et […]