Sådan motiveres børnene til at lære at lære

Motivation er en forudsætning for udvikling og læring. Er der ingen motivation, vil man se forhindringer fremfor muligheder, sige nej fremfor ja. Læring kræver nysgerrighed,  lyst og drivkraft til udforskning, kerneelementerne i motivation. Autisme er et læringshandicap. Børn med autisme motiveres ikke som typiske børn naturligt i det sociale samspil og samvær med andre. Typiske børn lærer intuitivt gennem erfaring og samspil med andre mennesker. Fornøjelsen ved samværet med andre forstærker i sig selv barnets motivation. Børn imiterer andre og tilegner sig dermed ny viden, der er med til at udvikle deres handlerum og samvær med andre. Børn med autisme har ikke den samme sensitivitet overfor sociale stimuli. Derfor reagerer de heller ikke nødvendigvis adfærd i forbindelse med hverken ros, opmuntring eller korrektion De har i stedet tendens til at hænge fast i bestemte interesser, mønstre og måder at reagere på. I forbindelse med at lære nye ting vil de derfor sige nej fremfor ja.

Det typiske barn har en naturlig sensitivitet overfor sociale stimuli. Det betyder, at positive sociale stimuli som ros og anderkendelse virker forstærkende på barnets motivation til givne aktiviteter og handlinger, mens negative sociale stimuli såsom irettesættelse eller skæld-ud virker nedsættende på barnets motivation til givne aktiviteter og handlinger. Således lærer barnet, hvad der er fornuftig og ufornuftig adfærd i sociale sammenhænge, barnet lærer “at begå sig”. Inden for adfærdsanalysen kalder man sociale stimuli såsom ros og anderkendelse for “naturlige forstærkere” (af motivation til bestemte adfærd).

Børn med autisme motiveres ikke automatisk af socialt samspil og samvær. De er ikke i samme grad sensitive overfor sociale stimuli. Det bevirker, at børn med autisme ikke nødvendigvis motiveres til at ændre adfærd ved social irettesættelse, ligesom sociale opmuntringer såsom ros eller anden form for anderkendende adfærd heller ikke nødvendigvis forstærker børnenes motivation for bestemte adfærd. De reagerer ikke nødvendigvis på de “naturlige forstærkere”. Det gør det meget vanskeligt som menig forælder at lære børnene noget nyt. Men det betyder ikke, at børn med autisme ikke kan lære – de kan ofte lære meget mere end vi tror, de kan endog også lære at lære. Men det kræver en helt anden intensiv og struktureret indsats, end typiske børn har behov for.

Formålet med ABA er at oparbejde børnenes følsomhed overfor de betingelser i vores omgivelser, der igangsætter og forstærker vores motivation for nye handlinger. Altså netop at lære at lære. Det er dermed ikke symptombehandling, målsætningen er at sætte udviklingsmotoren i gang, udvikle og opretholde den, så den gradvist kan køre mere af mere af sig selv, så børnene gradvist bliver motiveret af de “naturlige forstærkere” i form af sociale stimuli. Hvordan gør man så det? Når børn med autisme ikke ændrer adfærd ved hjælp af ros og anderkendelse, altså “naturlig forstærkning” er der brug for også at tilføre andre stimuli, der kan øge sandsynligheden for at barnet motiveres til at ændre adfærd. Der er brug for i ABA-terminologi “unaturlig forstærkning”. I tilknytning til den “naturlige forstærker” såsom ros eller anderkendelse tilfører man noget, som barnet rigtig godt kan lide, den “unaturlige forstærker”, der øger sandsynligheden for at barnet motiveret til en given adfærd. Den “unaturlige forstærker” kan for mindre børns vedkommende være noget så banalt som slik eller legetøj. Efterhånden som adfærden er blevet indøvet tilpas mange gange ved hjælp af både naturlige og unaturlige forstærkere, kan man gradvist fjerne den unaturlige forstærker. Barnet bliver nu motiveret til adfærden alene gennem den naturlige forstærker. Den ydre motivation bliver til en indre motivation. Voilá.